​Nanna Tiedemann

Nanna Tiedemann - Fysioterapeut

Hvem er jeg?​

Mit navn er Nanna Tiedemann, og jeg er uddannet fysioterapeut i januar 2025. Siden da har jeg været en del af klinikkens skønne team.
Jeg er oprindeligt fra Rødding, men bor i Esbjerg sammen med min kæreste. I min fritid nyder jeg at være aktiv – især gennem styrketræning, løbeture og forskellige outdoor-oplevelser. At bevæge mig og bruge kroppen har altid været en naturlig del af mit liv, og det afspejles også i mit arbejde som fysioterapeut.

Erfaring og specialer

Som fysioterapeut lægger jeg stor vægt på at arbejde evidensbaseret og holde mig opdateret med den nyeste viden og forskning inden for fysioterapi.
Jeg tilstræber altid at anvende metoder, der både er fagligt underbyggede og tilpasset den enkelte patients behov. Mit mål er at skabe en helhedsorienteret og individuel tilgang, hvor du som patient føler dig set, hørt og aktivt inddraget i din egen behandling.

Jeg brænder for at finde den bedste løsning for dig – ud fra et biopsykosocialt perspektiv, hvor både krop, psyke og livssituation tænkes ind.

Mine særlige interesseområder er:

  • Muskulære smerter og bevægeapparatets problematikker

  • Genoptræning og rehabilitering efter skader eller operation

  • Sundhedsfremme og livsstilsrelateret fysioterapi

Jeg tager gerne imod alle problematikker, og kan jeg ikke hjælpe dig, hjælper jeg dig gerne videre til en anden kollega.

Hvad kan du forvente?

Hos mig kan du forvente en rolig, nærværende og målrettet tilgang til din behandling. Jeg prioriterer at skabe et trygt rum, hvor vi sammen finder frem til, hvordan du bedst når dine mål – uanset om det handler om at blive smertefri, komme tilbage til sport eller få mere overskud i hverdagen.​

Har du spørgsmål?

Så udfyld formularen her og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt Fysioterapi Ribe

Ønsker du at booke en behandling eller har du spørgsmål?

Book tid allerede i dag hos vores fysioterapeuter. Er du i tvivl om hvilken type konsultation du skal booke, og hvem du skal booke hos, kan du med fordel kontakte os via kontaktformularen eller ringe til os på nedenstående nummer.

CVR-nummer: 41006927