Marcus Ellgaard - Fysioterapeut
Hvem er jeg?
Mit navn er Marcus og jeg blev uddannet fysioterapeut i januar 2018.
Jeg startede herefter med en ansættelse hos Fysiodanmark Vejle og har derefter været ved henholdsvis Haderslev fysioterapi og træning, været selvstændig med egen klinik udenfor sygesikringen og senest været hos Fysiodanmark Haderslev før jeg startede her på klinikken i maj 2026.
Jeg går højt op i at hjælpe mennesker af med deres smerter og tilbage til almen funktion og bruger en bio-psyko-social tilgang til mine patienter. Dvs. jeg ser på alle de udfordringer dine smerter eller skader kan give dig både fysisk og mentalt. Jeg hjælper alt fra sportsfolk til ældre med muskuloskeletale problematikker.
Jeg har særlig interesse indenfor nakke- og rygproblematikker samt indenfor kroniske smerteproblematikker som f.eks fibromyalgi, kroniske rygsmerter og lignende.
I min fritid bruger jeg tid med min kone og vores søn samt familie og venner.
Jeg styrketræner fast to-tre gange ugentligt og løber også. Generelt går jeg meget op i at være fysisk aktiv. Derfor forsøger jeg også altid at motivere mine patienter til en aktiv indsats i deres behandlingsforløb
Erfaring og specialer
I alle otte år som fys har jeg været i privat praksis og har derfor set stort set alle muskuloskeletale problematikker.
Med egen klinik arbejdede jeg primært med nakke/skulder og rygproblematikker i halvandet år.
Jeg har dog også haft diverse hold i årenes løb - bla. Leddegigt hold, rygsøjlegigt hold, parkinsonhold og sclerosehold.
Jeg har følgende kurser og tager løbende kurser for at dygtiggøre mig:
- Mckenzie part A (Ryg)
- Specialedag i Røde flag ved Bjarne Rettig
- Hele Morten Høgh kursusrække (Grundkursus i smertevidenskab, Neuroscience og smertefysiologi, måling og undersøgelse af smerter, behandling og smertesyndromer)
- DGIs 40 timers personlig træner kursus