Marc Wesemann - Fysioterapeut
Hvem er jeg?
Mit navn er Marc, og jeg er uddannet fysioterapeut i januar 2026. Jeg bor i Haderslev
sammen med min kæreste og vores hund.
I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv, men jeg sætter også stor pris på at slappe af med
en god film eller serie eller lidt gaming. For mig er balancen mellem aktivitet og restitution
vigtig, og det er noget, jeg også tager med ind i mit arbejde som fysioterapeut.
Erfaring og specialer
Jeg har en særlig interesse indenfor muskuloskeletal fysioterapi, hvor jeg arbejder med
problematikker i muskler og led. Jeg er især nysgerrig på skulderen og de udfordringer, der
kan opstå her, både i forhold til smerter, funktion og genoptræning.
Jeg lægger vægt på at tage udgangspunkt i den enkelte patient og tilpasse behandlingen, så den giver mening i din hverdag. Mit mål er at hjælpe dig med at forstå din krop bedre og
skabe en plan, der bringer dig tættere på dine mål.
Hos mig kan du forvente en rolig og struktureret tilgang til din behandling. Jeg prioriterer, at
du føler dig tryg og inddraget, så vi sammen kan finde den bedste løsning for dig, uanset om det handler om at reducere smerter, forbedre funktion eller vende tilbage til det, der er vigtigt for dig.